Friske æbler af egen avl.
Belle de Boskoop
Belle de Boskoop stammer fra Boskoop i Holland og er fra midt i 1800-tallet. Det er et meget lækkert madæble, der er velegnet til at bage i ovnen med smør, nødder, sukker eller honning, kanel og måske marcipan. Det plukkes i starten af oktober og kan holde sig på køl til ind i februar. Det er store, matgrønne æbler med en rød dækfarve – ofte dækket af en gulbrun rustbelægning.