Gårdbutik
Kom og besøg vores hyggelige gårdbutik, der bugner af frisk, fynsk frugt, fra høsten går ind, til lagerne er tomme.
Gårdbutikken
Vores selvbetjenings gårdbutik har åbent hver dag fra 07-22. Her finder du et stort udvalg af vores frugt i store og små poser. Du finder vores forskellige æblemost og så en masse lækre lokale fynske specialiteter, bla. æg, grøntsager, honning, chokolade og meget mere.
Du kan betale med MobilePay og kontant i butikken.
Hovvej 7, Oure 5883
Lørdags butikken
Vores lørdags gårdbutik - Gårdbutikken er en tidligere stald, bygget af Jespers farfar i 1930. Vi byggede den om til gårdbutik i 2009. Det oprindelige træværk er synliggjort og fremstår som rustikt bindingsværk og skaber en hyggelig atmosfære.
I lørdags gårdbutikken kan du smage alt vores frugt og blande din egen pose med alle dine favoritter. Frugtavleren er altid klar til at fortælle historien bag de enkelte sorter og deres vej ind på det danske marked. Hør f.eks. historien om, hvordan Belida blev udviklet til ”cola-generationen”. Æblets sødme og sprødhed er enestående.
Lørdags butikken har åbent med personlig betjening, lørdage kl. 10 - 14, fra første lørdag i Oktober til sidste lørdag i februar.
Men undtagelse af vi har lukket mellem jul og nytår. (27dec + 3. jan - lukket)
Hovvej 7, oure 5883